Velkommen
Sådan skal du gøre når du kommer i svømmehallen
Betaling for indgang giver adgang til svømmehal og udlevering af nøgle-armbånd til aflåsning af skab.
Når svømmehallen forlades - afleveres nøgle-armbåndet i billetsalget.
Svømmehallen påtager sig intet ansvar for svømmernes ejendele.
Opkald af bassinerne sker 20 min. før svømmehallen lukker.
OBS!!! Ingen brug af mobiltelefoner i omklædning - bruseafdeling - sauna og svømmehal.
Badehygiejne
Det er vigtigt af hensyn til vandets kvalitet - at alle der færdes i svømmehallen - er rene og har en høj personlig hygiejne.
Ingen adgang i hallen før grundig afvaskning med sæbe uden badetøj. Håret skal vaskes - eller der skal bruges badehætte.
Man skal være iført rent og anstændigt badetøj.
Ingen adgang til omklædningsrum og svømmehal for personer der lider af smitsomme sygdomme - smitsom eksem - væskende sår - fodvorter eller fodsvamp - der ikke er under lægekontrol.
Har du epilepsi eller dårligt hjerte - orientér da venligst personalet - de har tavshedspligt.
Der er pusleborde i både herre- og dameomklædning - som må benyttes af børn fra alderen 0 - 2 år.
Børn der ikke er renlige - skal bære svømmeble og blebukser for at undgå uheld i bassinet.
Børn der er renlige - skal benytte WC før afvaskning og badning for at undgår uheld i bassinet.
Brug af sauna
Hvis man vil benytte svømmehallens saunaer - skal man sidde på eget håndklæde uden badetøj og uden badesko. Badetøjet indeholder klor - som ikke er sundt i en sauna - og badesko er ikke sikkerhedsmæssigt forsvarligt pga. høj varme.
Regler for ophold i svømmehallen
- Børn fyldt 6. år skal benytte omklædningsrum tilhørende eget køn.
- Børn under 8 år har kun adgang ifølge med en voksen (15 år).
- Mobiltelefoner skal være slukket i omklædningsrum - sauna og svømmehal.
- Mad og drikke er ikke tilladt i omklædningsrum og sauna.
- Ophold i det store bassin uden bælte er kun tilladt - såfremt man kan svømme 50 m. sikkert. Livredderen kan evt. foretage en test og bedømme.
- Vipperne er åbne når der er plads i bassinet efter livreddernes vurdering. Spørg gerne.
Bane 1 og 2 er til almindelig svømning - bane 3 er til hurtigsvømning - hvor man holder til højre - og bane (3) - 4 - 5 & 6 er til leg - hygge og vipper.
Livredderne kan dog til hver en tid foretage ændringer.
Det er ikke tilladt:
- At skubbe andre i vandet.
- At gå på gulvet med svømmefødder på.
- At springe på hovedet i det lille bassin og den lave ende af det store bassin.
- At springe fra vipperne uden tilladelse.
- At bruge snorkel
Der er uddannede livreddere tilstede i svømmehallen.
Livreddernes henstillinger skal efterkommes - ellers kan det medføre bortvisning.
Husk: Badning er på eget ansvar
Fødselsdage eller klassearrangementer mm.:
Fødselsdage og klassearrangementer mm. kan afholdes i offentlig åbningstid.
Pris: 40 kr. pr. person for alle der deltager - både børn og voksne.
Dette gælder også for dem - der ikke skal i vandet - men som deltager i fødselsdagen. Er man i glasgangen eller i hallen - betragtes det som deltager.
Læs mere om fødselsdage eller klassearrangementer her
Haslev Svømmehal
Sofiendalsvej 42
4690 Haslev
Tlf.: 56 20 45 70
E-mail: svommehal@faxekommune.dk